Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

r 96 derved et vigtigt Middel til Arbeidernes intelligente Ud- vikling ; det fører en stor Mængde sammen paa et Sted; deres forskjellige Arbeider gribe ind i hinanden; de træde selv indbyrdes i mangehaande Berørelser baade under deres Arbeide og udenfor det. og hver Enkelt af dem føler sig som en Deel af et stort Hele; medens derimod den, som arbeider under Forhold, hvor ingen saadan Deling eller Forening finder Sted, ikke vil have saa stor Opfordring til at hæve sit Blik ud over en meget snever Synskreds. Dertil kommer endnu, at den større Mængde Producter, som bringes tilveie ved denne Ordning af Arbeidet, for- syner baade den enkelte Arbeider og hele det Samfund, i hvilket han lever, med langt flere Midler til fremme den aandelige Udvikling. Denne kan ikke trives i et Land, hvis Befolkning er fattig; men Arbeidets Deling, som i saa høi Grad forøger dets Udbytte, er netop et af de vig- tigste Midler til at rnodarbeide og formindske Fattigdom. Erfaringen godtgjør paa det Fuldstændigste, at hiin Frvüt for at Arbeidets Deling skulde udøve en skadelig Indflydelse1 paa den aandelige Udvikling, er ugrundet. De Folkeslag, hos hvem man kun i et ringe Omfang finder denne Ordning, ere uciviliserede, medens den største aan- delige Udvikling findes hos de Nationer, hos hvem den er den almindelige Regel for den oecononiiske Virksomhed. — Der er neppe noget Land, hvor Arbeidets Deling er skredet videre frem end i England; men der er paa den anden Side neppe noget andet, som kan fremvise en mere intelligent Arbeiderbefolkning. Indenfor Grændserne af det samme Land gjenfinder man lignende Forhold- Det er almindeligt bekjendt, at den agerdyrkende Befolkning, som dog be- skjæftiger sig med en Mængde forskjellige Ai beider, er