Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

99 Arbeidet. som er af den største Betydning for vor oeco- nomiske Udvikling. Medens de Fleste have indskrænket sig til at frem- hæve de Mangler, den nuværende Deling af Arbeidet frem- byder, har derimod Fourier gjort Forslag til en Iieel ny Organisation, som, dersom den kunde udføres, vilde give det hele Samfundsliv et aldeles forandret Udseende. Vi skulle ikke her omtale hans System i sin Heelhed, men kun saa kort muligt fremhæve Hovedtanken i den Deel, som liar til Hensigt at give Arbeidets Deling og Forening- en ny Form. Det vil heraf blive indlysende, hvorledes man er udsat for at komme paa Afveie, naar man slaaer en Streg over den historiske Udvikling og aldeles for- lader den Vei, som Menneskeslegten hidindtil har van- dret. og istedetfor vil danne en ny Samfundsorden efter en abstract Theori. Han gaaer ud fra den Forudsætning, at den Elen- dighed, der findes i Verden, har sin Aarsag i, at der ikke bliver produceret nok; dette er igjen en Følge af, at Ar- beidet ikke er ordnet paa en hensigtsmæssig Maade. En Mængde Mennesker producere Intet, Andre, producere Min- dre, end de kunde, og for Alle er Arbeidet en Byrde, som udover et haardt Tryk. Ved en ny Organisation skal der raades Bod herpaa. Befolkningen skal forene sig i Asso- ciationer paa omtrent 2000 Mennesker, (en phalanx) af hvilke enhver danner en Heelhed for sig, og i disse skal Friheden være den eneste Lov. Han gaaer fremdeles ud fra den Forudsætning, at det er en Trang for Enhver at arbeide, og at Alle ville foretrække dette for Lediggang, naar de kunne arbeide i den Retning, de have Lyst til. I Associationerne 7*