Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

122 land var mindre udviklet i denne Henseende, vilde den være en Umulighed. §. 2. Om Store og smaa Agerbrug. Med Hensyn til Agerdyrkningen maa Spørgsmaalet, om store eller smaa Anlæg fortjene Fortrinet, endnu an- sees for aldeles uafgjort; forskjellige Forfattere staae ikke alene skarpt ligeoverfor hinanden; men hele Lande, i hvilke Agerbruget har naaet et høit Udviklingstrin, følge forkjellige Anskuelser. Disse have en saarneget større Be- tydning, som de undertiden have bevirket, at man fra Sta- tens Side har grebet ind i Ordningen af disse Forhold og ved Lovgivningsbestemmelser søgt at fremtvinge en vis Størrelse af Agerbrugene. I Undersøgelsen om hvilken af hine Anskuelser, der bør ansees for rigtig, maa man vel vogte sig for ikke, som det undertiden har været Tilfældet, at sammenblande to forskjellige Spørgsmaal med hinanden , nemlig det om Agerbrugenes og det om Eandeiendommenes Størrelse. Det sidste har sin store Betydning navnlig med Hensyn til den Indflydelse, Størrelsen kan udøve paa de poli- tiske og sociale Forhold; men det staaer kun middelbart i Forbindelse med Spørgsmaalet om Agerdyrkningens Pro- ductivity, nemlig kun forsaavidt som Størrelsen kan lægge Hindringer iveien for, at Jorden dyrkes af Eieren selv, og der- ved betinge en mindre god Afbenyttelse af den. lovrigt kunne de store Landejendomme. som det ogsaa er Tilfældet i de fleste Lande, med den største Lethed deles i mindre Agerbrug, som da kunne bortforpagtes hver for sig. Her skulle vi alene beskjæftige os med en Undersøgelse om. hvorvidt de Forskelligheder,. som store og smaa Ager-