Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

123 brug frembyde, er af en saadan Vigtighed, at man ube- tinget maa give en af disse Classer Fortrinet for den anden. Det maa først bemærkes, at Udtrykkene store og smaa Agerbrug ikke have nogen fast Betydning. Som oftest udelukker man med Rette saadanne smaa Jord- stykker, hvis Dyrkning kun udgjør en Bibeskæftigelse for Brugeren, fra Begrebet Agerbrug. Disse inddeler man igjen i smaa, mellemstore og store. Til hine regner man ialmindelighed saadanne. som ikke give Beskjæftigelse for mere end en PIqv med tilhørende Trækdyr, til de mel- lemstore saadanne, som udfordre 1 — 2 Plove med tilhø- rende Trækdyr, og til de store saadanne. som udfordre endnu flere. Enhver al disse Classer frembyder sine eiendomme- lige Fordele. Forsvarerne af de store Agerbrug fremhæve, at disse hyppigt drives af Mænd med store agronomiske Indsigter, som kunne bedømme, hvilke Forbedringer der ere hensigtsmæssige, og som have Capitaler til deres Raa- dighed, ved hvilke de kunne gjenneinføre dem. De kunne drives mere fabrikmæssigt, Arbejdets Deling og Maskiner kunne anvendes i større Omfang, og endelig udfordres der forholdsviis færre Trækdyr, ligesom ogsaa den faste Ca- pital, der er bundet i Bygninger og Redskaber, forholds- viis er mindre. Forsvarerne af de smaa Agerbrug fremhæve Fordele af en modsat Beskaffenhed. Brugeren af dem anvender en ganske anden Omhu paa at dyrke sin Jord; han kjen- der hver enkelt Plet og behandler den paa den Maade, som er den hensigtsmæssigste for den; han anvender kun undtagelsesviis leiede Arbeidere, men udfører selv i For- bindelse med sin Familie det heleArbeide, som derfor foretages med en større Iver og bliver mindre kostbart;