Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

124 der finder desuden en langt større Sparsommelighed Sted. De mellemstore Agerbrug deeltage i Manglerne og For- delene baade ved de store og de smaa, og staae i denne Henseende imellem dem. Disse Fordele ere af en saa forskjellig Beskaffenhed, at man umuligen ialrnindelighed kan tilkjende nogen af disse Størrelser Fortrinet. For at komme til et nyttigt Resultat, maa man heller ikke betragte dem ialmindelig- hed men see dem i de Forhold, som bedst passe for hver af dem, og naar man gjør dette, vil man komme til det Re- sultat, at den hele Strid er temmelig ørkesløs, og at de ikke udelukke hinanden, men at snart den ene Størrelse, snart den anden kan være den bedste, efter de særegne Forhold, under hvilke de bestaae. Der er navnlig to Om- stændigheder, som i denne Henseende udøve en over- veiende Indflydelse; paa den ene Side Omfanget af de Hjælpemidler, som Agerdyrkeren har til sin Raadighed, og paa den anden Side de Producter, lian vil frembringe. Med Hensyn til den første af disse Omstændigheder er det indlysende, at en Mand nied omfattende agrono- miske Indsigter, stor administrativ Dygtighed og betyde- lige Capitaler ikke kan finde nogen passende Tumleplads for sin Virksomhed i et lille Agerbrug. 1 et stort vil lian ved Hjælp af disse Egenskaber kunne give Productionen et betydeligt Opsving; men i et lille ere de forholdsviis til ingen Nytte for ham. Paa den anden Side vil en Mand, som ikke er i Besiddelse af saadanne Egenskaber, men istedetfor udmærker sig ved Arbeidsomhed og Spar- sommelighed, meget bedre være paa sin Plads i et lille, medens han ikke vil være istand til at udfylde et stort. Beskaffenheden af de Producter, som man frembrin- ger, er ogsaa af stor Vigtighed. De udfordre ikke alle