Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

126 arbeidsom, og hvor Dyrkningen af Ilandelsplanter ind- tager en stor Plads. For at fælde en rigtig Dom om de- res relative Godhed, maa man see dem i de Forhold, un- der hvilke de trives bedst, og man maa derfor ikke sam- menligne de store Agerbrug i England med de smaa i Irland men med de smaa i Belgien, og man vil da finde, at der ikke er nogen vis Størrelse , som ubetinget maa ansees for den bedste. Det vilde være ønskeligt, om man ved Siden af disse theoretiske Grunde ligefrem ad Erfaringens Vei kunde paavise, om Agerbrug af den ene eller af den anden Stør- relse vare at foretrække. Man liar ogsaa forsøgt at føre et saadant Beviis; men man er gaaet frem paa en Maade, som nødvendigviis maa give et falsk Resultat. — Den Form af Agerbruget er naturligviis at foretrække, som rigeligst lønner det Arbeide, der anvendes paa Jor- den. og det kommer derfor an paa at finde en brugbar Maalestok for Agerbrugets Produktivitet. En saadan har man i det rene Overskud, der bringes tilveie af et vist Areal, f. Ex. af hver Td. Land, det vil sige, det Overskud, der bliver tilbage, efterat ikke alene alle Dyrkningsomkost- ninger men ogsaa Renten af den flydende og af den faste Capital, som paa forskjellig Maade har været bragt i An- vendelse, og det Slid, som denne er undergaaet, ere bievne tilbagebetalte. Dette rene Overskud er et nyt Product, hvormed Agerdyrkeren er blevet beriget, og jo større det er i Forhold til det Areal, han liar dyrket, desto mere . productiv har hans Virksomhed været*). Istedetfor at benytte denne simple og naturlige Maale- stok, har man valgt en anden, som er aldeles ubrugbar; *) II. Passy: Sur les diverses systemes de culture. S. 93.