Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

127 man har nemlig bedønit Overskuddets Størrelse efter det Forhold, hvori det staaer til de Driftsomkostninger, som ere bievne anvendte for at bringe det tilveie; men ved at gaae frem paa denne Maade kommer man til det besynder- lige Resultat, at Jordens Productivitet bliver mindre, jo mere omhyggeligt den bliver dyrket. Dersom en Stræk- ning Engjord, som ikke foranlediger andre Omkostninger end dem, som Indshøtningen fører med sig, med et Udlæg af f. Ex. 20 Rdl. giver et Udbytte af 100, vil der være et Overskud til en Værdi af 80 Rdl., altsaa 4 Gange saa stort somUdlæget. Denne Benyttelse af Jorden vilde altsaa eiter hiin Maalestok synes langt mere productiv end Anven- delsen af en ligesaa stor Strækning, f. Ex. til Havevexter, dersom Dyrkningsomkostningerne her udgjorde 200 Rdl. og 1 løstens Udbytte kun beløb sig til 400 Rdlr. 1 dette Tilfælde vilde nemlig Overskuddet kun være ligesaa stort som Ud- læget, medens det i det foregaaende Tilfælde var 4 Gange saa stort. Men det er dog aabenbart urigtigt at sige, at en Anvendelse af Jorden, som sætter os istand til at vinde et reent Overskud af 200 Rdl. af et vist Areal, skulde være mindre productiv end en anden, som kun for- skaffer os et Overskud af 80 Rdl. af det samme Areal. — Ved at gaae irem paa en saadan Maade vil man komme til det urimelige Resultat, at den Jord, som aldeles ikke bliver dyrket, er den meest productive, fordi det hele Ud- bytte, som den giver, er reent Overskud. — Feilen ved denne Fremgangsmaade ligger deri, at man ved at gjøre Driftsomkostningerne til Udgangspunct, vælger en Maale- stok, som aldeles ikke liar Noget at gjøre med Agerbrugets Productivitet; om de ere betydelige eller ei, er aldeles lige- gyldigt, da der forst kan være Tale om noget virkeligt