Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

128 Overskud af Agerbruget, efter at de fuldstændigt ere er- stattede. Det følger af sig selv, at man ved at anvende denne Fremgangsmaade til Sammenligning af Fordelene ved store og smaa Agerbrug, maa komme til det Resultat, at hine give et større reent Overskud end disse, fordi de frembyde den Eiendommelighed, at Omkostningerne paa Grund af den mere hensigtsmæssige Ordning af Arheidet forholds- viis ere mindre, medens derimod de smaa Agerbrug med den talrige Befolkning, der lever paa dem, foranledige langt større Omkostninger; men dette er jo ligegyldigt, naar kun Udbyttet ogsaa er saameget større. Vil man sammenligne deres Productivitet, maa man undersøge hvor stort Overskud hver Art giver af en vis Overflade, f. Ex. for hver Td. Land. En saadan Undersøgelse er hidindtil ikke blevet foretaget, og den vilde frembyde de største Vanskeligheder, da de særegne Forhold, som forskjellige Lande og Egne frembyde, gjøre det meget vanskeligt at linde et nøjagtigt Udtryk for dette Overskud. Dog ere de Forfattere, som have gjort dette Spørgsmaal til Gjenstand for en grundig og omfattende Behandling, tilbøjelige til at ansee den almindelige Anskuelse , at de store Ager- brug skulde være dem, som give det største Overskud, for feilagtig*). Der er en anden Kjendsgjerning, som utvivlsomt godtgjør, at Forskjellen imellem dem ikke kan være stor, nemlig den, at de overalt findesved Siden af hin- anden. I England, hvor alle Omstændigheder fortrinsviis bidrage til at gjøre dem store, lindes der ved Siden al disse endogsaa en stor Mængde smaa, og i Frankrig og *) H. Passy A. St. S. 108, og Rau: Grundsätze der Volkswirtschaft«, lehre. Th. I. S. 477.