Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

129 Belgien, hvor de smaa høre hjemme, findes der ogsaa store. I denne Kjendsgjerning ligger der et stærkt Beviis for, at man ikke ialmindelighed kan give nogen af disse Classer Fortrinet, men at hver har sin Plads; thi dersom en vis Størrelse ubetinget var den meest productive, maatte nød- vendigviis, idetmindste i Tidens Løb, alle Agerbrug an- tage denne, da Ingen vilde vedblive at give sin Jord en Anvendelse, som gjorde den mindre indbringende. Dersom det til en Tid og paa et Sted f. Ex. var de store Agerbrug, der gave det største Overskud , vilde Jor- derne blive sammenlagte, ligesom de i det modsatte Tilfælde vilde blive udstykkede- — Hvor Omstændig- hederne ere saadanne, at baade store og smaa kunne være fordeelagtige, og hvor Forholdene kunne udvikle sig paa en naturlig Maade, vil man ialmindelighed ogsaa finde alle Overgange fra de største til de mindste. En saadan Ord- ning er særdeles heldig, baade fordi ethvert Agerbrug kan paatage sig Frembringelsen af de Producter, som bedst passe for det, og fordi de ved den forskjellige Dyrk- ningsmaade, de anvende, kunne tjene hinanden til Mynster. Navnlig kunne de store være nyttige Forbilleder for de smaa baade med Hensyn til forædlede Qvægracer, bedre Dyrkningsmaader, Anvendelse af nye Redskaber, og i mange andre Henseender. En saadan Mangfoldighed i Agerbru- genes Størrelse gjør det desuden lettere for Enhver, at kunne give sin Virksomhed det Omfang, som bedst passer for lians individuelle Forhold. Det niaa endnu bemærkes, at de Heste agronomiske Forfattere udtale sig til Fordeel for de store Agerbrug. DenneDom synes imidlertid begrundet i en Eensidighed, som iøvrigt er meget undskyldelig. De blive nemlig ialminde- lighed i en langt høiere Grad dyrkede i Overensstemmelse Om Arbeidets Ordning. 9