Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

for den hensigtsmæssigste, eller istedetfor kan der være en ydre Regel, som i større eller mindre Grad ind- skrænker denne Frihed, og mere eller mindre bestemt anviser Enhver sin Plads. Den sidste Vei har hidindtil været den, som man fortrinsviis har fulgt. Hvor Slaveriet bestod, blev Slavens Virksomhed bestemt af Herrens Vilkaarlighed, og under Kastevæsenets Indflydelse var Fødselen den Regel, som anviste Enhver sin Plads i Samfundet; endnu i Middel- alderen, efter at mere frie Institutioner havde begyndt at udvikle sig, vare Stænderne saa skarpt afsondrede fra hin- anden, at Fødselen vedblev at udøve en overveiende Ind- flydelse. Den uundgaaelige Følge heraf var, at det blev aldeles tilfældigt, om man kom til at indtage den Plads, til hvilken man var bedst skikket, og at Mange bleve satte i en Virksomhed, som de ikke kunde udfylde paa en tilfredsstillende Maade, medens Andre istedetfor befandt sig paa en, der ikke gav tilstrækkelig Anvendelse for deres Evner og Udvikling. 1 Middelalderen begyndte der imidlertid at vise sig en Antydning til en mere for- nuftig Ordning. Kirken stod aaben for Alle, og her kunde Enhver, i hvilken Stand lian ogsaa var født, komme til at indtage den høieste Værdighed, naar han kun kunde godt- gjøre sin fortrinlige Dygtighed til at beklæde den. I Byerne, som vare det første Tilflugtssted for det frie indu- strielle Arbeide. viste der sig ogsaa en Begyndelse til en lignende Udvikling af Forholdene ; i dem fandt den per- sonlige Dygtighed ligeledes en større Tumleplads, da dog Muligheden var givet for, at Enhver i det Hele taget kunde udøve den Virksomhed, til hvilken hans Udvikling for- trinsviis gjorde ham skikket. Friheden var imidlertid indskrænket ved mange ydre