Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

151 Baand, som ofte lagde uovervindelige Hindringer iveien for den hensigtsmæssigste Anvendelse af de productive Kræfter. Overgangen fra en Virksomhed til en anden var meget vanskelig. Befolkningen paa Landet var bundet til sin Fødestavn, og Befolkningen i Byerne var med næsten ligesaa stærke Baand bundet til den Virksomhed, den engang havde valgt. De forskjellige Stænder stode skarpt afson- drede fra hinanden hver med sine Forrettigheder — Fri- heder, som man dengang kaldte dem —, og hver enkelt Stand var igjen inddeelt i mindre Afdelinger, som ogsaa vare skarpt begrændsede imod hinanden. I Byerne dan- nede der sig saaledes industrielle Foreninger, de saakaldte Laug, af hvilke hvert var i Besiddelse af udelukkende Ret til Udøvelsen af visse Arter af Handel og Industri, og i hvilke man kun kunde blive optaget med store Vanskelig- heder. De enkelte Dele af Landet søgte paa lignende Maade at forskaffe sig Forrettigheder paa det øvrige Lands Bekostning; al Handel og Industri var i Regelen bundet til Byerne, og enkelte Byer og enkelte Provindser havde undertiden udelukkende Ret til Udøvelsen af visse Industrigrene. Lignende Forhold fandt Sted imellem de forskjellige Lande; det var en Hovedopgave for ethvert af dem om muligt at forbeholde sig selv de Industrigrene, som bleve ansete for de vigtigste, uden Hensyn til om man kunde erholde de samme Varer fra Udlandet med færre Omkost- ninger, end man selv kunde frembringe dem. Den første betydelige Opposition imod alle disse lammende Indskrænkninger udgik fra den physiocratiske Skole, og det er maaskee den største Tjeneste, denne Skole har ydet den oeconomiske Videnskab. Det var navnlig Gourney, der var Talsmand for den industrielle