Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

152 Frihed. Hans Beviisførelse var simpel og tydelig. Han gik ud fra den Anskuelse, at det hele Samfund kun be- staaer af enkelte Individer, og at derfor den Ordning af Industrien, som er den fordeelagtigste for de Enkelte, tillige maa være den meest gavnlige for hele Samfundet, og at man kan være vispaa, at Enhver selv kjender sin egen Fordeel bedre end Andre, hvem den er aldeles ligegyldig, og at han ogsaa, naar han kun har Frihed dertil, vil give sine Kræfter den Anvendelse, som meest fremmer den*). Den blev formuleret i den bekjendte Sætning: ..laissez faire, laisser passez“. Enhver skulde have Ret til at arbeide, som han vilde, til at kjøbe og sælge, hvor han vilde, og Statens Virksomhed skulde med Hensyn til Handel og Industri indskrænke sig til at fjerne de Hin- dringer , som stillede sig iveien for deres Udvikling. Denne. Anskuelse blev antaget af A. Smith, og er siden hans Tid blevet mere almindelig; dog har den ikke kunnet forskafle sig fuldstændig Anerkjendelse hverken i Videnskaben eller i det praktiske Liv. Den fri Con- currence, som er den Form, under hvilken den indu- strielle Frihed træder frem i det virkelige Liv, er næsten i alle Lande betydeligt indskrænket, og den har i den nyere Tid væretGjenstand for heftige Angreb af forskjel- lige, især socialistiske og communistiske, Forfattere. Det fortjener derfor en nøiere Undersøgelse, om hine Indskrænk- ninger og disse Angreb ere begrundede i en sund og rigtig Opfattelse af de oeconomiske Forhold, og om den fri Con- currence maa ansees for et Fremskridt eller en Tilbage- gang. Det vil uden al Tvivl være den rigtigste Vei at undersøge, hvilke Virkninger hine Indskrænkninger paa *) Turgot: Oeuvres. T. I. Éloge de Gourney.