Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

153 den ene Side, og den frie Concurrence paa den anden Side have ført med sig, for at det af en Sammenligning imellem dem kan fremgaae, paa hvilken Side Fordelen findes. Vi skulle forst nærmere betragte de vigtigste af de Institutioner, igjemiem hvilke hine Indskrænkninger have udøvet deres Indflydelse, nemlig Slaveri og Livegenskab, Laugsvæsen, Monopoler og Beskyttelsessystemet. § 2. Om Slaveri og Livegenskab. Paa et tidligt Trin af Udviklingen finder man hos alle Nationer Slaveriet som en almindelig Form for Arbei- dets Organisation. Hvor slet denne Form endogsaa er, forudsætter den dog nogen Udvikling og betegner et vist Fremskridt. Saalænge Mennesket væsentligt er hen- viist til at tilegne sig Naturens frivillige Gaver, og disse kun ere sparsomme, vil han kun med Vanskelighed kunne forskaffe sig Midler til at tilfredsstille sine Fornødenheder; enhver Tilvext af Befolkningen er da en Ulykke, fordi ethvert nyt Individ gjør Hjælpemidlerne mere utilstræk- kelige. De Fjender, som fanges i Krigen, blive derfor dræbte. Naar derimod den oeconomiske Tilstand har udviklet sig saameget, at man ved sit Arbeide ikke alene kan frembringe, hvad man selv forbruger, men endogsaa Mere, bliver det fordeelagtigt at gjøre Fangerne til Slaver. Herren lader dem arbeide for sig, og forbeholder sig selv det Overskud. hvormed Udbyttet af deres Arbeide over- stiger deres Forbrug; og om endogsaa Slavernes Tilstand er slet, er den dog at foretrække for Døden. Men denne Organisationsform er dog forkastelig, baade i oeco- noniisk og moralsk Henseende. I oeconomisk Henseende, baade fordi Slaven, der mangler den Opfordring til at