Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

154 anstrenge sig, som Udsigten til at forbedre sin Stilling giver den frie Arbeider, kun arbeider lidt og slet, og hans Arbeide derfor, om han ogsaa er henviist til det mindst mulige Maal af Forbrugsgjenstande, dog er kostbart; og fordi den Foragt, for hvilken Slaven er Gjenstand, udstræk- ker sig til alt industrielt Arbeide, saa at dette bliver anseet for at være en fri Mand uværdigt. I moralsk Hen- seende, fordi det nedværdiger bande Slaven og Herren; liiin ved at berøve ham al ædel Selvfølelse, denne ved at fylde ham med Hovmod og berøve ham sand Humanitet. Paa et lavt Culturtrin er det mindre skadeligt, da hverken de oeconomiske eller moralske Mangler, som det fører med sig, her træde saa tydeligt frem. Arbeidet er kun simpelt, der gjøres større Fordringer til Arbeiderens physiske Kraft end til lians Forstandighed; der bestaaer et vist patriarchalsk Forhold, som deels skjuler Afstanden imellem Slave og Herre, deels gjør den mindre trykkende. Paa et høiere Culturtrin, hvor Arbeidet bliver mere kunst- færdigt, hvor dets Udbytte har en større Værdi, og hvor der gjøres større Fordring til Arbeidernes aandelige Egen- skaber, træde de skadelige Virkninger langt stærkere frem, saameget mere som ogsaa Afstanden imellem Herren og Sla- ven her er større, hvorved Slaveriet bliver niere trykkende og dets demoraliserende Indflydelse forøget. — Det er her af Vigtiglied, at Arbejderne give deres productive Kræfter den størst mulige Udvikling; men dette vil kun skee, naar de med nogen Frihed kunne raade over dem selv. og selv kunne høste Nytte af deres Anstrengelser. Den frie Arbeider vil vistnok faae en Arbeidsløn, der beløbet sig til Mere end de Forbrugsgjenstande, Slaven modtager; men hans Arbeide vil i en endnu høiere Grad være mere productivt og derfor i Virkeligheden ogsaa mindre kostbart. Paa et høiere Udvik-