Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

155 lingstrin bliver det saaledes Herrens egen Fordeel at anvende Midler, som kunne sætte Slavens Egennytte i Bevægelse og opmuntre ham til mere anstrengt Arbeide. Dette skeer paaforskjelligMaade ; i Rusland*) er det hyppigt Tilfældet, at han tillader Slaven at arbeide som fri Arbeider, og at udbyde sit Arbeide til hvem han vil, imod at betale en vis Afgift for denne Frihed. Det Samme finder ogsaa hyppigt Sted i de nordamericanske Fristater**). I det vestlige Europa er Slaveriet forlængst afskaffet. Det gik først over til Livegenskab, igrunden kun en mere formildet Form af det, som dog frembød væsentlige For- trin fremfor den tidligere Tilstand. Den Livegne var bundet til Jorden og kunde sælges med den: men han kunde erhverve Eiendom. og der var overladt ham en Jordlod, som han dyrkede for egen Regning, og for hvis Brug lian betalte Afgifter deels i Producter deels i Ar- beide, som blev anvendt paa Jorddrottens Jord. Saalænge Befolkningen var lidet talrig, og Jorden maatte dyrkes paa en mindre intensiv Maade, kunde denne Tilstand vedvare: men da Befolkningen blev tættere, navnlig da Byerne ud- viklede sig og aabnede en forøget Afsætning for Ager- dyrkningsproducter. og en mere omhyggelig Dyrkning af Jorden derved blev nødvendig, frembød den store Mangler. Det blev nu fordeelagtigt, at Landeiendommene blev løste fra de Baand. der tidligere havde hvilet paa dem. og at deres Dyrkere erholdt fuldstændig personlig Frihed og fuld- stændig Raadighed over deres Jord og deres Arbejdskraft. Denne Forandring er fuldbyrdet i alle civiliserede Lande, tildeels ved Statens Mellemkomst, saa at Livegenskabet og de andre Forhold, som stode i Forbindelse med det. *) Storck: Cours d’écon. polit. 1. 4. S. 265. **) Carey: Political Econ. T. 3. S. 202.