Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

156 nu kun ere en historisk Erindring; og denne Forandring har overalt baaret de gavnligste Frugter. § 3. Om LaugsvæseneL Laugsvæsenet var i sin Oprindelse mere en politisk end en industriel Institution. Byerne maatte selv forsvare deres Frihed og Eiendomme imod voldsomme Angreb, og man trængte derfor til en Organisationsform, igjennem hvilken Befolkningen med Lethed kunde virke som en Heelhed. En saadan Form dannede sig paa en naturlig Maade ved en Forening af dem, som beskjæftigede sig ined de samme Arbeider, og som herved paa mange Maader vare knyttede sammen. Men den monopolistiske Retning, som udmærkede Middelalderen, og som bevirkede, at Alle søgte at forskaffe sig Forrettigheder paa Andres Bekostning, gjorde sig ogsaa gjældende her. Der dannede sig snart ligesaamange Laug, som der var forskjellige Industrigrene, og Udøvelsen af disse var udelukkende forbeholdt hine. Noget egentligt Monopol fandt der vel ikke Sted, thi Adgangen til at blive optaget i Laugene stod ialinindelighed aaben for Enhver; men den var for- bundet med store Vanskeligheder. For at erholde Ret til at udøve den paagjældende Industrigreen, maatte man først have arbeidet et vist Antal Aar i de underordnede Grader, som Dreng og Svend, og derefter igjennem Prøve- stykker have aflagt Beviis paa behørig technisk Færdighed. I nogle Tilfælde var Adgangen endnu vanskeligere; Lau- gene maatte kun tælle et vist Antal Medlemmer (sluttede Laug), og der kunde saaledes kun optages nye Medlemmer, naar der blev ledige Pladser; eller Laugsrettighcden var bundet til en vis Eiendom og kunde kun erhverves til-