Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

157 ligeined denne; eller visse Classer af Personer vare ude- lukkede, som de. der vare fødte udenfor Ægteskab. eller bekjendte en fremmed Religion o. s. v. Naar man endelig var optaget i Lauget, havde man dog ikke Frihed til at anvende sine productive Kræfter, som man bedst kunde: man maatte kun arbeide i den Retning, som tilkom det Laug, af hvilket man var blevet Medlem; men aldeles be- slegtede Haandteringer hørte ind under forskjellige Laug (Skomagere og Skoflikkere, de forskjellige Slags Smede o. s. V.), og man kunde saaledes kun i en meget indskrænket Grad gjøre den Brug af sine Kræfter, som man ansaae fol- den hensigtsmæssigste. — Sondringen imellem de forskjellige Laug var iøvrigt ikke og kunde ifølge Sagens Natur ikke være meget skarp, men herved opstod der evige Stridigheder og langvarige Processer imellem dem. — I Udøvelsen af den enkelte Industrigreen. til hvilken man ved Optagelse i Lauget erholdt Ret. manglede der ogsaa Frihed. fla man skulde benytte sig af laugsoplærte Medhjælpere. og ofte maatte følge meget detaillerede Forskrifter baade med Hensyn til Arbeidsmaaden og Varernes Beskaffenhed. 1 Frankrig udgjorde disse Forskrifter 4 tykke*Qvartbind*). Endelig fandt der en Mængde Laugsskikke Sted. som vel vare i Overensstemmelse med den Tids Sæder, men dog meget byrdefulde og ofte forbundne med betydelige Om- kostninger. Hvor Laugsvæsenet endnu bestaaer, har det vel renset sig for en Deel af disse besværende Indskrænkninger: men Medlemmerne af ethvert Laug have dog endnu ude- lukkende Ret til at udøve den paagjældende Industrigren, og Optagelsen i Lauget er endnu overalt betinget af •) Oeuvres de Turgot. T. I. Éloge de Gourney.