Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

164 § 4. Om Monopoler. Laugene danne ikke egentlige Monopoler ; thi om Adgangen til at blive Medlem af dem ogsaa er gjort besværlig ved overflødige Vanskeligheder, staaer den dog aaben for Alle, som kunne overvinde disse, og selv i de Til- fælde, hvor de ere sluttede, tælle de dog flere Medlem- mer , som indbyrdes kunne concurrere med hinanden. Derimod har der i andre Tilfælde været absolut Eneret paa Frembringelsen af enkelte Gjenstande, som Staten en- ten har forbeholdt sig selv eller givet til Andre. Virk- ningerne af disse Monopoler ere de samme som af Laugs- væsenet. men langt mere fremtrædende. Da hele den øv- rige Befolkning er udelukket fra den paagjældende Indu- strigreen, bliver den Eneberettigede Herre over Markedet; Forbrugerne have kun Valget imellem at betale den Priis for Varerne, som han forlanger, eller at undvære dem. og han er derved istand til at gjøre sig en betydelig' Fordeel paa deres Bekostning. Da hans Afsætning er sik- ker, og da han ikke kan blive fortrængt af nogen dygtigere Rival, behøver han ikke at anstrenge sig for at forbedre sin Fabrikation, og den paagjældende Industrigreen vil saaledes let blive staaende paa et lavt Udviklingstrin. Hele Samfundet lider herved, saameget niere som Andre, der med Nytte kunde beskjæftige sig med den og give den en større Udvikling, ere forhindrede fra at give deres productive Kræfter den Anvendelse, som vilde være den nyttigste. Skadeligheden af Monopoler er ogsaa nu almin- deligt anerkjendt, og Anvendelsen af dem er indskrænket til enkelte Undtagelser, i hvilke man antager, og for største Delen med Rette, at de Fordele, som de frembyde, ere større end Manglerne.