Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

195 bedømmes efter de almindelige Grundsætninger, som ere udviklede i det Foregaaende, er der ingen Grund til videre at dvæle ved dem. § 6. Om den fri Concurrence. De Institutioner, som indskrænke den industrielle Frihed udøve i en dobbelt Henseende en skadelig Ind- flydelse paa Productionens Omfang, deels ved ligefrem at fritage dem, til Gunst for hvem de bestaae, for Nødvendig- heden af at foretage Forbedringer i deres Production, da det mere eller mindre begrændsede Monopol, af hvilket de ere i Besiddelse, dog sikkrer dem Afsætningen; deels ved at forhindre Andre fra at anvende deres productive Kræfter paa den Maade, der kunde være nyttigst baade for dem selv og for hele Samfundet. Naar der som almindelig Regel ikke længer findes saadanne Indskrænkninger, bliver Indu- strien en fri Mark, hvor Enhver kan vælge den Plads, han vil; Ansvaret for hans oeconomiske Tilstand bliver nu lagt paa ham selv, og Rigdom med al den sociale Udmærkelse, som følger med den, bliver Lønnen for ved- holdende og heldige Bestræbelser. Der ligger heri en Spore til en stor Udvikling af de productive Kræfter. Da Ingen kan forbedre sin egen Stilling uden ved at gjøre sin Virksomhed mere nyttig for Samfundet, opstaaer der saaledes en almindelig Kappestrid. Enhver bestræber sig for at levere bedre og billigere Producter end hans Med- beilere; der opfmdes Maskiner og andre Forbedringer; der dannes store industrielle Anlæg, og det hele oeconomiske Liv faaer et hidindtil ukjendt Opsving. Productionen faaer saaledes et langt større Omfang, og Alle blive i et større Maal forsynede med deres Forbrugsgjenstande. 13*