Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

197 den vilde ikke forsvinde, om hiin ogsaa blev indskrænket, saa længe vore Sæder ikke undergik en væsentlig For- andring med Hensyn til den Vægt, man lægger paa Rigdom. Dernæst maa det ogsaa erindres, at saadanne indi- viduelle Tab for en stor Deel ere en naturlig Følge af, at Alle ikke i lige Grad ere begavede med industrielle Talenter, og at man ikke alene vilde lamme den almindelige Udvikling men ogsaa gjøre et Indgreb i Borgernes naturlige Rettig- heder, dersom man vilde indskrænke Friheden til at anvende sine Kræfter paa den hensigtsmæssigste Maade, for saaledes atundgaae dem. Enhver kan gjøre Fordring paa en fuld- stændig og fri Brug af sine egne productive Kræfter, men Mere kan Ingen fordre, og den. for hvem denne Frihed ikke er tilstrækkelig til at sikkre hans oeconomiske Stil- ling, kan ikke forlange, at Andre paa Grund af Hensyn til ham. skulle holdes tilbage paa det samme Standpunct. Han maa finde sig i sin Skjebne, hvis Tryk man imidlertid saameget som muligt bør søge at lindre. Det er en simpel Humanitetspligt fordern, der høste Fordeel af den hele fremadskridende Udvikling, at de paa enhver Maade under- støtte dem. som gaae tilgrunde ved den, og det er ligeledes Pligt for Staten at sørge for dem, der blive Oliere for den Frihed, som er nødvendig for det almindelige Vel. Man har ogsaa fremhævet, at Egennytten ved at blive den almindelige Drivfjeder i det oeconomiske Liv ofte skulde lede paa Afveie og bevirke, at man for at naae sit Formaal skulde gjøre Brug af Midler, som Moralen maa for- dømme , fordi de ikke bestaae i en god Udvikling af de productive Kræfter, men kun i en Bestræbelse efter at gjøre sig en utilladelig Fordeel paa Andres Bekostning. Ligesom Tyveri og Bedrageri høre herhen, er det Samme ogsaa Tilfældet, naar en Producent vil skaffe sig Fordeel ved