Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

206 Angivelser fra Slutningen af det 17de Aarhundrede, som synes at være de nøiagtigste og paalideligste, har den der- imod dengang udgjort 20 pCt. Om denne Angivelse maaskee maa" ansees for overdreven, er det dog vist, „at det hidindtil ikke er godtgjort, at Pauperismen dengang var et mindre socialt Onde i England end i vore Dage“*). Fra andre Lande har man Oplysninger, som i denne Henseende ere mere veltalende. Den berømte Vauban. som i 48 Aar havde gjennemreist Frankrig i alle Ret- ninger, skrev i 1698**): „Nøden er steget til detHøieste. og dersom man ikke bringer Hjælp, vil Almuen synke saa dybt, at den aldrig mere vil reise sig. Landeveiene og Gaderne i Byerne ere fulde af Tiggere , som Hunger og Nøgenhed forjage fra deres Hjem. Omtrent 1/io af Be- folkningen er bragt til Bettelstaven og tigger i Virkelig- heden ; af den øvrige Befolkning er ikke 5/io istand til at give Almisse, fordi de belinde sig i en Tilstand, som i høi Grad nærmer sig til hiin, 3/io leve i smaa Kaar, og kun 1/io i nogenlunde gode Kaar.“ Der er neppe noget Land , som er Sædet for den nyere industrielle Udvikling, paa hvilket dette Billede pas- ser, hvor der er et saa stort Antal, som er bragt til en saa yderlig Elendighed, og livor den øvrige Befolk- nings Tilstand er lige saa slet. Om der destoværre endnu findes Enkelte, som leve i en stor Elendighed, er det dog sjeldne Undtagelser, og hele den øvrige Be- folknings Tilstand er langt bedre. Frankrig selv afgiver et talende Vidnesbyrd herom. Uagtet mange uheldige po- litiske Forhold liave lagt væsentlige Hindringer iveien for *) Mcaaulay: A. St. **) 'Vauban: Le dixine royale. Jvfr. Villermé: sur l’état des classes ouvriéres. T. 2. S. 1.