Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

207 dette Lands oecononiiske Udvikling, og det i denne Hen- seende staaer langt tilbage for England, er Arbeidslønnen dog ogsaa der steget betydeligt siden hiin Tid. 1 1698 angav Vauban den til 108 francs aarligt for en indu- striel Arbeider og til omtrent 90 francs for en Arbeider paa Landet; i den nyere Tid derimod synes den idet- mindste at maatte anslaaes til 400—600 francs*). — Det er saaledes langtfra, at de historiske Oplysninger godtgjøre, at Almuens Kaar skulde have forværret sig un- der den industrielle Udvikling, som den frie Concur- rence har ført med sig. Sammenligner man den Tilstand, som lindes i Lande, der ere i Besiddelse af en forskjellig industriel Udvikling, vil man komme til lignende Resultater. Fra de nordame- rikanske Fristater vilde det neppe være vanskeligt at hente slaaende Beviser paa den høie Grad af Velstand, til hvilken et heelt Folk kan hæve sig under Indvirkningen af en udstrakt fri Concurrence; men dette Land frembyder i flere Henseender saa særegne Forhold, at disse ikke egne sig til i en enkelt Retning at sammenlignes med europæiske. Sammenligne vi derimod England med andre Lande, i hvilke Concurrence!! mindre har udviklet sig, som f.hx. med Tydskland, ville vi finde en paafalden de Forskj el til (ort leel ior hiint. Som Udtryk for Arbejdslønnens for- skjellige Høide i disse Lande kan man godt benytte sig af den Løn, en Jernbanevægter modtager, da denne Stilling kun gjør Fordring paa aldeles almindelige Egenskaber, som man vil finde lige hyppigt i begge Lande. I Tydsk- land faaer han kun i aarlig Løn 160—200 Rdl. i vore Penge, i England derimod 450 Rdl. En lignende Forskjel *) Jfr. Villermé i det nylig anførte Værk paa forskjeliige Steder.