Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

208 gjentager sig i alle Stillinger. I England faaer en Haand- værksvend neppe under 8 Rdl. i ugentlig Løn; i Byer af Middelstørrelse i Tydskland ikke engang 3 Rdl.*)- Nu er det vel sandt, at det er noget dyrere at leve i England, men langt fra i samme Grad; efterat England har aabnet sine Havne for fremmede Fødevarer, vil Prisen paa disse ikke være meget høiere end i Tydskland, medens mange andre Gjenstande ere langt billigere. Efter disse Sammenstillinger maa det ansees for af- gjort, at man ikke er berettiget til at antage, at den nyere industrielle Udvikling skulde have bidraget til at udbrede Nød og Elendighed; men at det tvertimod synes hævet over enhver Tvivl, at den netop har frembragt den modsatte Virkning. Det er heller ikke let at indsee, hvorledes en Tilstand, som gjør Productionen lettere og rigere, og som i høi Grad bidrager til en forøget Opsamling af Capitaler. skulde kunne udøve en saadan Indflydelse. Paa den ene Side fremkalder den forøgede Mængde af disse en større Efterspørgsel efter Arbeide og betinger derved en høiere Arbeidsløn, medens paa den anden Side den saa betyde- ligt lettede Production gjør en stor Mængde af Arbeidernes Fornødenheder mindre dyre. Den arbeidende Befolkning vinder saaledes paa en dobbelt Maade. De Forandringer, som den arbeidende Classes Tilstand er undergaaet i andre Henseender, med Hensyn til Sundhed, Sædelighed, Moralitet o. s. v., have vistnok idetmindste været ligesaa betydelige som i oeconomisk Henseende. Smitsomme Sygdomme er nu meget sjeldnere, tildeels og- saa mindre ødelæggende end før, Oplysning er mere ud- bredt, hele Livet liar faaet et mere humant Præg, og man kan *) Hildebrand: A. St. S. 206.