Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

 ’■'M 214 vendigviis maa mislykkes. Det er almindeligt be- kjendt, at Staten er en slet Industridrivende, som ar- beider dyrt, og den nye Organisationsform indeholder In- tet, sotn kunde berettige til her at vente et andet Resultat. Det er ligeledes en almindelig Erfaring, at Arbeidernes Flid anspores i samme Grad, soin de selv kunne høste Nytte af den, og det er en fuldkommen Misforstaaelse at troe, at Hensyn til hele Samfundets Fordeel mere skulde an- spore til Flid end Hensyn til egen Fordeel. Idetmindste vilde det forudsætte en Grad af Fælledsinteresse og af Broderlighedsfølelse, som ikke er tilstede nu, og som man ikke kan fremkalde ved at samle en Deel Arbeidere i et Værksted, der ikke frembyder nogen anden Ejen- dommelighed end den, at Enhver skal modtage den Plads, som enten Staten eller Fleertallet anviser ham, og at Alle skulle arbeide for lige Løn. Endeligt vilde Fælledsskabet med Hensyn til Forbrugen i denne Henseende berøve Livet al Individualitet, og gjøre ethvert selvstændigt Fa- milieliv aldeles umuligt. Under den nuværende Tilstand vilde en saadan Or- ganisation ikke lykkes, hvilket tilfalde blev godtgjort ved de Forsøg , der bleve gjorte under Februarrevolu- tionen ; om den maaskee kunde lykkes, „naar en ny Op- dragelse aldeles havde forandret den nuværende Slegts Anskuelser“, og al Egennytte var forsvundet af Verden, er et meget ørkesløst Spørgsmaal, saa længe denne For- andring ikke er skeet, især da Intet tyder paa, at den vil udvikle sig i en nær Fremtid.