Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

213 Samfundets Medlemmer, den anden skulde tjene til Under- hold for Oldinge, Syge og Svage, og den tredie til at kjøbe Redskaber for dem, som vilde slutte sig til Selskabet, saa at dette kunde udvides i det Uendelige. Capitalisterne kunde ogsaa optages i disse Foreninger og skulde er- holde de Renter, man lovede dem; men i Nettogevinsten kunde de kun deeltage som simple Arbeidere. — Enhver kunde raade over sin Løn, som han vilde; men den større Billighed og de ubestridelige Fordele ved at leve i Fælleds- skab, vilde snart bevirke, at der af det fælleds Arbeide ogsaa vilde danne sig Fælledsskab i Fornødenheder og Nydelser. — Den private Industri skulde ikke kunne ud- holde nogen Concurrence med disse Værksteder, fordi Billigheden ved det fælleds Liv og en Organisationsform, som giver alle Arbeiderne uden Undtagelse Opfordring til at arbeide hurtigt og godt, vilde give dem et afgjort Fortrin, og naar Staten som Hovedproducent beherskede Concurrence!!, skulde alle de Farer, der ellers ere for- bundne med den, forsvinde, da det ikke kunde være Sta- tens Interesse at odelægge den private Industri, hvis na- turlige Beskytter den er. Det er Hovedtrækkene i Louis Blancs Plan til en ny Organisation af Arbeidet. Den er saa usammenhængende og saa uudviklet, at det er meget vanskeligt at gjore ((en til Gjenstand for Critik. Der er tre Puncter, som synes at være dens Hovedindhold, nemlig,^at Staten skal stille sis; i Spidsen for Industrien, for at al Concurrence saaledes kan blive tilintetgjort^Lt alle Arbeidere skulle have lige Løn, og endeligtjat de alle skulle forbruge deresLøn i Fælledsskab. Ethvert af dem strider i en saadan Grad mod al Erfaring, at der ikke hører stor Skarpsindighed til at see , at en Ordning af Industrien efter saadanne Grundsætninger nød-