Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

212 ning, der bliver tildeelt Enhver, mere er afpasset efter hans Evner end efter den Stand, i hvilken han er født. — Istedetfor at gaae denne Vei, have nogle nyere Reforma- torer foreslaaet en heel anden, og have troet at finde et ufeilbarligt Middel imod vor Tids Lidelser i Afskaffelse af al Concurrence. Louis Blanc har i et lille Skrift, ^’organisation du tra- vail“, henkastet denne Tanke, og han har havt det for en social Reformator sjeldne Held, for en Deel at faae den prøvet af Erfaringen, men tillige det Uheld at see den al- deles fordømt. — Han søger Aarsagen til alle vor Tids Li- delser i Goncurrencen, og det er hans Hovedtanke at til- intetgøre den ved sig selv. Dette skal opnaaes derved, at Staten skal stille sig i Spidsen for Industrien og ved sin Overmagt undertrykke al Concurrence. For at kunne dette maa den gjøre et Laan, som skal anvendes til at anlægge Værksteder, i hvilke alle Arbejdere, hvis Mora- litet tillader det, optages, og som bestyres efter Regler, der vedtages af Folkerepræsentationen og have Lovskraft. I dem skulde Staten anvise enhver Arbeider sin Plads , og da den nuværende Siegt paa Grund af den slette og anti- sociale Opdragelse, som den har modtaget, kun finder Op- fordring til Flid i en høiere Løn, maatte denne afpasses efter Enhvers Arbeide, dog saaledes, at den i alle Til- fælde skulde være rigelig. Efter Udløbet af det første Aar vilde Arbejderne have havt Tid til at bedømme hin- anden, og de skulde da selv ved Valg bestemme, hvilken Plads, Enhver skulde indtage; Lønnen skulde da være eens for Alle, da det ulige Arbeide kun skulde være en iorskjelligBeskjæftigelse men ikke et forskj elligt Erhverv. — Nettogevinsten skulde aarligt beregnes og deles i 3 lige- store Dele, af hvilke den ene ligeligt skulde fordeles til