Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

211 hed, synes denne Virkning ikke at være af nogen over- veiende Betydning, saameget mindre som Arbeidernes Kaar samtidigt have forbedret sig betydeligt, og de uden al Tvivl nu i deres underordnede Stilling have flere Nydelser, end der kunde blive endogsaa Driftsherrerne tildeel, da Tilstanden var mindre udviklet. Naar saaledes en Sammenligning af Fortiden med Nutiden umiskjendeligt paaviser et betydeligt Fremskridt i de arbeidende Glassets Kaar, maa ogsaa hermed den nyere Udvikling og den frie Concurrence, som for den største Deel er den Grundvold, paa hvilken den hviler, være fri— kjendt for den Beskyldning, at den skulde have gjort deres Kaar siettere. Det er vistnok sandt, at Tilstanden er langt fra at være saa god, som man kunde onske; der findes ikke alene megen Nød og Elendighed; men det store Fleer- tal af Mennesker er til Gjengjæld for et strengt Arbeide kun istand til at tilfredsstille deres Fornødenheder paa en meget tarvelig Maade. Da Tilstanden imidlertid væsentligt er blevet forbedret under den frie Concurrences Indflydelse, liar Erfaringen angivet den Vei, man har at betræde for at bevirke videre Fremskridt. Man skal fjerne de Baand, som endnu mange Steder indskrænke den industrielle Fri- hed, og man skal ved hensigtssvarende Institutioner, som sætte Alle istand til at give deres Evner den størst mulige Udvikling, bevirke, at den ikke alene er en abstract Ret men en virkelig Frihed, af hvilken Alle kunne gjøre Brug. Endnu i vore Dage er den tarvelige Underviisning, som bliver Almuen tildeel, Aarsag i, at den i mange Beskæf- tigelser ikke frit kan concurrere med de mere velhavende Classer. der ligesom have et Slags Monopol paa de For- retninger, der gjøre Fordring paa en større Dannelse; en Tilstand, som forst vil kunne hæves, naar den Underviis- 14*