Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
bundne Bønders Stilling manglede al Selvstændighed, og i
Byerne, hvor det frie Arbeide først udviklede sig, var
den kun ubetydelig. Arbeidernes Forhold til deres Ar-
beidsherre havde i liere Henseender stor Lighed med et
Tyendeforhold. De erholdt kun en ringe Løn i Penge men
modtog den især igjennem det Underhold, de erholdt i
hans Huns. De vare paa en vis Maade Medlemmer af
hans Familie, og Forholdene vare forsaavidt ordnede paa
en vis patriarchalsk Maade; men al Selvstændighed gik
tabt; thi Huusherrens Leveviis var den eneste Regel for
Husets Orden. — Under Indflydelse af den større industrielle
Udvikling er dette Forhold gaaet tilgrunde, og Arbeidernes
Selvstændighed er derved voxet*). De modtage nu deres
Løn i Penge og kunne indrette deres Leveviis efter deres
eget Ønske; Enhver af dem er i sit Hjem ligesaa selvstæn-
dig som Arbeidsherren i sit.
De større industrielle Anlæg bevirke vistnok, at der
nu er færre Driftsherrer, og at det er mere vanskeligt for
de enkelte Arbeidere at hæve sig op til en Stilling, som
kan give dem en større Tumleplads for deres Driftighed,
og i hvilken de kunne prøve alle de Chancer. for hvilke
de ere udsatte, der som Driftsherrer staae i Spidsen for
et Erhverv. Da det er et almindeligt Ønske for Alle at
komme i en saadan Stilling, er det maaskee en Mangel,
som følger med den nyere Udvikling af Industrien, at
dette nu sjeldnere kan blive Tilfældet; men da Antallet af
Driftsherrer under alle Omstændigheder maa være ind-
skrænket, og den største Deel af den arbeidende Befolk-
ning altid har tilbragt sit Liv i en underordnet Virksom-
*) Stein: Die industrielle Gesellschaft. Der Communismus Socialis-
mus Frankreichs. S. 60.