Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

220 dem ud til Andre; i begge Tilfælde erholder Eieren for- uden den Betaling der tilkommer ham, fordi han person- ligt deeltager i Arbeidet, desuden en Betaling, fordi han skyder Capitalen til; ja, som det ofte er Tilfældet, han kan være aldeles fritaget for at deeltage i Arbeidet, da lians Capitalrente kan være saa stor, at den rigeligt sætter ham istand til at tilfredsstille sine Fornødenheder. Denne For- skjel kommer saaledes til at begrunde en ny, nemlig imel- lem den arbeidende Classe og den, som ikke behøver at ar- beide. I Begyndelsen er denne Ulighed, kun individuel, men igjennem Eiendoinmens Arvelighed bliver den varig og son- drer Folket i forskjellige Stænder, som ere adskilte fra hin- anden ved en Kløft, som det er vanskeligt at komme over. Den besiddende Deel efterlader ikke alene sine Eiendomme til sine Børn, men ved sine større Indkomster er den ogsaa istand til at give dem en niere omhyggelig Opdragelse, ud- vikle deres Evner i høiere Grad , og derved sætte dem istand til at indtage en niere fremragende Plads i Sam- fundet, medens den besiddclsesløse Deel ialmindelighed fra Siegt til Siegt maa blive, i en underordnet Stilling *). Eiendommen giver saaledes ikke alene materielle Fordele, men tillige alle de Goder, som betinges af en udviklet Personlighed og en fremragende Stilling i Samfundet. Besiddelsen af Eiendomme giver ogsaa Anledning til andre uheldige Forhold, der dog ikke ere begrundede i dens Væsen, men kun i en urigtig Bedømmelse af dens Betydning. Det lader sig ikke negte, at vore Sæder ere paa en Afvei, forsaavidt det ingenlunde er sjeldent, at man glemmer, at Rigdom ikke er et Forrnaal men kun et Middel til at fremme vor personlige Udvikling og til at give Livet et mere ædelt Præg; man er hyppigt tilbøielig *)' Stein : Die industrielle Gesellschaft. S. 99.