Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forret for Enkelte, er den nu tilgjængelig for Alle, og en
langt større Andeel af Befolkningen er nu deelagtig i den
end nogensinde før. I Attica udgjorde Slaverne, som ikke
alene vare uden Eiendom, men som endogsaa kun bleve
betragtede som Ting , der selv kunde være Gjenstand
for Eiendomsret, 73 pCt. af den hele Befolkning , og i
Rom udgjorde de, efter Gibbons Angivelse, Halvdelen af
den hele Befolkning, medens tillige en stor Deel af den
frie plebs urbana var saa fattig, at den levede af regel-
mæssige Kornuddelinger; al Rigdom var samlet hos Pa-
tricierne , som ikke udgjorde 1/-2 pCt. af den hele Befolk-
ning. Under de senere Keisere blev denne Tilstand meget
værre, og navnlig var al Grundbesiddelse i Hænderne paa
nogle ganske Faa*). I Middelalderen tilhørte ligeledes al
Grundbesiddelse, og det var næsten den eneste Besiddelse,
som dengang gaves, nogle enkelte Familier, i hvilke den
blev nedarvet, medens den øvrige Befolkning levede i en
halv ufri Tilstand, trykket af Hoveri, Vornedskab o. s. v.
Henimod Udgangen af det Ilte Aarhundrede under Vil-
helm Erobreren, udgjorde Familiefædrenes Antal i England
c. 300,000, af hvilke kun 9,400 kunde ansees for Grund-
eiere, altsaa kun lidt over 3 pCt. Hvilken Forskjel frem-
byder ikke den nyere Tid; nu erEnhver istand til selv at er-
hverve Eiendom. og den er ogsaa efterhaanden blevet niere
og mere almindelig; Landeiendommene ere nu befriede fra
deBaand, der tidligere gjorde dein til Gjenstand for nogle
enkelte Samfundsclassers udelukkende Besiddelse, og de ere
fordeelte imellem en stor Mængde kiere; den bevægelige
Eiendom, som dengang var saa liøist ubetydelig, har nu
*) Hildebrand: Die Nationaloecononjie. S. 246.