Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

223 naaet et Omfang, som vistnok overgaaer hiin. og er fordeelt imellem alle Classer af Samfundet. Man behøver exempel- viis kun at erindre sig den store Mængde Capitaler, som indestaae i de forskjellige Landes Sparekasser, og som for største Delen tilhøre den saakaldte besiddelsesløse Classe. Aarsagen til disse Forandringer er fornemmelig be- grundet deri, at Eiendomsretten efterhaandén er blevet henført til sin naturlige Grundvold. Staten har vaaget over, at Enhver kunde nyde Godt af Frugten af sine egne Anstrengelser, og denne Eiendomssikkerhed har bevirket et langt mere anstrengt Arbeide, hvoraf Følgen igjen har været, baade at der nu findes en langt større Mængde af Formuesgjenstande, og at disse ere fordeelte langt mere ligeligt end nogensinde før. Da Eiendom ligesom giver sin Besidder en mere bestemt Plads i den ydre Verden, har denne mere almindelige Fordeling fremkaldt en Selv- stændighedsfølelse og en Frihedssands hos de Samfunds- dasser, der tidligere vare de undertrykte, som vel under- tiden kan være udskeiende, men som i det Hele har baaret de gavnligste Frugter. ■— Denne Forandring har iøvrigt ikke alene været til Fordeel for dem, som selv ere komne i Besiddelse af Eiendom, men ogsaa for den besiddelses- løse Deel af Befolkningen. Den betydelige Mængde Capi- taler, som er blevet opsamlet, kan kun sættes i Bevægelse igjennem Arbeide. Der er saaledes efterhaanden blevet langt større Efterspørgsel herefter, Arbeidslønnen er paa Grund heraf steget, og Arbeidsclassens Stilling er saa- ledes blevet mere uafhængig. Om der ogsaa kan være Grund til at klage over, at Livet i vore Dage temmelig meget bærer Egennyttens Præg, og om det ogsaa ikke sjeldent er Tilfældet, at de Rige ikke i nogen høiGrad ere gjennemtrængte af Overbeviisningen om,