Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

224 at Rigdom er et anbetroet Pund, som paalægger Besidderen Forpligtelser mod det øvrige Samfund, maatteman dog være aldeles forblændet, dersom man ikke kunde see, at der i denne Henseende har fundet store Fremskridt Sted. Følelsen af hine Forpligtelser er mere og mere gaaet over i vore Sæder, og den viser sig ikke alene under Formen af privat Velgjørenhed men ogsaa i de talrige Foreninger, af hvilke der hver Dag dannes nye, og som have til Hensigt paa mange Maader at forbedre den fattige Befolknings Kaar. Staten selv virker ogsaa i denne Retning i en langt høiere Grad end tidligere; Opdragelsesanstalter, Understøttelsesanstalter, o. s. v. bringes ikke alene tilveie i større Mængde og Omfang end før; men de udstyres ogsaa paa en saadan Maade, at de fuldstændigt kunne realisere deres velgjørende Formaal. Man behøver kun at sammenligne de Anstalter, der nu i alle civiliserede Lande indrettes for Afsindige og Forbrydere, med dem, der fandtes tidligere f. Ex. i Slut- ningen af forrige Aarhundrede, for at faae et haandgribe- ligt Beviis paa de Fremskridt, der i denne Henseende ere gjorte, og en Antydning af, hvormeget vor Tid i Sammen- ligning med tidligere Tider bærer Humanitetens og Philan- thropiens Præg. Medens det saaledes er umiskjendeligt, at Tilstanden stadigt har forbedret sig, er det tillige en Kjendsgjerning, at Misfornøjelsen med den nuværende Ordning af Ejendoms- forholdene paa samme Tid er blevet større i de mere ud- viklede Lande, og at den undertiden træder frem under for- uroligende Former, der vel som oftest kun ere locale, som f. Ex. de Arbeideruroügheder, der af og til opstaae i de en- gelske Fabrikbyer, men som ogsaa kan antage en mere almindelig Charakteer og blive i høieste Grad faretruende, som Revolutionen i Frankrig i 1848, der idetmindste