Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

225 ligesaa meget var en social som en politisk Revolution, og der for en stor Deel var rettet imod den Samfundstilstand, som er begrundet i den nuværende Ordning af Eiendoms- forholdene. Aarsagen til denne voxende Misfornøielse ligger foren stor Deel i de Friheds og Lighedsideer, som udgik fra den store franske Revolution, og som efterhaanden ere gaaede over i deif almindelige Bevidsthed, og som ikke i fuldt Maal kunne realiseres, saalænge Eiendommenes ulige For- deling betinger en saa stor Forskjellighed i den Udvikling. Medlemmerne af de enkelte Stænder kunne give deres Per- sonlighed. Hertil kommer endnu Livet i de store Byer, som frembyde den skarpeste Modsætning imellem den største Rig- dom og IjUxus paa den ene Side og den liøieste Grad af Fattig- dom paa den anden Side, og hvor Misfornøielsen ligesom faaer en collectiv Charakteer, idet den besiddelsesløse Deel af Befolkningen føler sig som en Heelhed med fælleds Ønsker og fælleds Savn, som en særegen Stand ligeoverfor den besiddende Deel af Folket*). Denne Misfornøielse er utvivlsomt ligesaa uberettiget i sin Oprindelse, som den er farlig i sine Følger. Den er væsentligt begrundet i en misforstaaet Fordring paa Lig- hed ; ikke paa en saadan, der siiller Alle lige for Lovene, og giver Alle den samme fri Raadighed over deres per- sonlige Kræfter; men paa en Lighed, som skal bringe Alle under de samme ydre Betingelser. Der er Intet som antyder, at en saadan skulde kunne opnaaes i dette Liv; naar man seer hen til den Ulighed, der linder Sted med Hensyn til de forskjellige Individers Begavelse baade i aandelig og legemlig Henseende, synes tvertimod Ulighed at være en nødvendig Bestanddeel i Menneskeslegtens Ud- *) Stein: Die industrielle Gesellschaft. S. 93 95. Om Arbeidets Ordning. 15