Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
226 vikling. Men naar Menneskene ere ulige fra Naturens Haand,vilde det vistnok være et Misgreb, om det menne- skelige Samfund gjorde sig det til Opgave at frem- tvinge en almindelig Lighed. Enhver kan som Regel gjøre Fordring paa en fri og uhindret Brug af sine Kræf- ter, forsaavidt han anvender dem paa en fornuftig Maade: men det kan ikke undgaaes, at denne Brag vil afgive høist ulige Resultater for de forskjellige Individer. Dersom man vilde fjerne disse Forskelligheder, kunde man ikke undgaae at gribe stærkt ind i de Enkeltes Rettigheder, hvem man enten maatte berøve Brugen. af deres Kræfter eller Raadighed over Udbyttet af deres Virksomhed, og saaledes maaskee standse den hele Udvikling. Uligheden kan være trykkende nok for dem, som ere stillede meest ugun- stigt ; men naar de kun beholde, hvad de selv have erhvervet, have de ingen Grund til Klage, fordi Andre have været mere dygtige eller mere heldige end de, saameget mindre som disses Held ialmindelighed bidrager til at give Livet et mere rigt Indhold ogsaa for hine, og kommer Alle tilgode ved at fremme den hele Udvikling. Men om ogsaa denne Misfornøielse er uberettiget, bestaaer den ikke destomindre og truer Fremtiden med de største Farer. Den revolutionaire Ild, er ikke slukket vedUndertrykkelsen af Revolutionen i 1848 ; men den ulmer bestandigt og den kan saameget lettere blusse op paany, som der har dannet sig hele Skoler, der have gjort sig til Ordførere for Misfornøjelsen, og givet den Form i mere eller mindre udarbeidede Forslag til en fuldstændig Re- form af den bestaaende Samfundsorden og navnlig al Eiendomsforholdene. Disse træde frem, deels i de saa- kaldte Statsromaner, der give en opdigtet Fremstilling af den Fred og Lykke, der skulde opfylde Livet under en