Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

228 de mangle de nødvendige Evner. Følgen heraf er,'at hverken Befolkningens, personlige Kræfter eller de Capitaler. af hvilke den er i Besiddelse, komme til at stifte den Nytte, som de vilde kunne, dersom Capitalen var fordeelt paa en mere hensigtsmæssig Maade. Opgaven maa derfor være at bevirke dette, og Midlet hertil skulde være at afskaffe al Slegtskabsarv og istedetfor indføre en Fortjenestearv. saa at de Afdødes Formue ikke gik over til deres Familie men til Staten, som igjen skulde fordele den til dem. som kunde gjøre den hensigtsmæssigste Brug af den. — „A chacun seion sa capacité“. — Ejendomsretten blev saaledes ikke ophævet men kun begrændset til dette Liv; al Raa- dighed over den skulde ophøre med Døden. Fordelingen af den skulde skee igjennem egne Instituter, som kaldtes Banker. — Dette er den egentlige Grundtanke i de Reformforslag, som ere udgaaedé fra St. Simons Skole: alt det Øvrige er i høi Grad uklart og uudviklet. Hele Samfundet skulde danne et Uierarchi. hvor Enhver skulde indtage den Plads, der tilkom ham ifølge hans Evner og Udvikling; i Spidsen for det skulde der staae et Overhoved — pfcre —, som i sig forenede al gejstlig og verdslig Magt; den Løn som tilfaldt Enhver, skulde rette sig efter Udbyttet af hans Virksomhed — å chacun seion ses oeuvres“. — Den Deel af denne Reformplan som an- gaacr Ægteskabet og Qvindens Emancipation. horer ikke herhen. Hvad den egentlige Grundtanke i dette Forslag an- gaaer. at begrændse Eiendommehs Varighed til dette Liv. kaninan ikke negte, at den har en stor Dybde. Den afviger vel i hoi Grad fra vore sædvanlige Anskuelser, men den indeholder Intet. som strider imod en sund og naturlig