Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

230 at dette Ønske endogsaa afgiver en af de vigtigste Aar- sager til Flid og Sparsommelighed. Men naar man ind- skrænker Eiendommen til at være livsvarig, forsvinder denne Opfordring, og det er i høi Grad at befrygte, at Følgen vil være, enten at Lysten til at erhverve Eiendom vil formindskes, eller at Eierne ad Omveie ville søge at give den en saadan Anvendelse, som meest tiltaler dem. Selv om disse Virkninger skulde udeblive, vilde dog Fordelingen af de Eiendomrne, som stadigt vendte tilbage til Staten, frembyde uovervindelige Vanskeligheder. Hvor- fra skuldeRegjeringen komme i Besiddelse af den Viisdorn. som maatte være den nødvendige Betingelse for en fuld- kommen retfærdig Fordeling ? og dersom man ogsaa vilde tænke sig Muligheden heraf, hvorledes skulde den saa kunne gjøre Retfærdigheden af sin Fordeling indlysende? Dersom man vilde sige, at det Kjærlighedsbaand, som skulde forene alle Samfundets Medlemmer, vilde bringe disse Vanskeligheder til at forsvinde, er det tydeligt nok, at man gaaer af Veien for Spørgsmaalet istedetfor at imødegaae det. — Det synes klart, at de ere saa store, at det hele Forslag nødvehdigviis maa strande paa dem. Medens St. Simons Skole ikke vil udslette Virk- ningerne af Menneskenes ulige Begavelse men snarere gjøre den mere fremtrædende, ved at gjøre den til den Kegel, efter hvilken Kiendominene skulle fordeles , er den communistiskeSkole gaaet i en aldeles modsat Ret- ning; den vil danne et Samfund, hvor der finder 1 uld- kommen Lighed og Fælledsskab Sted. Al privat Eiendom skal afskaffes; Enhver skal arbeide efter sine Kræfter og forbruge efter sin Trang, og ligesom Arbeidet skal ogsaa Forbrugen finde Sted i Fælledsskab. Under denne Ord- ning skulde al Egennytte og alle de Ufuldkommenheder