Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

9 men forskaffer sig dem ad Ombytningens Vei, forholder Sagen sig noget anderledes. Under disse Omstændigheden kan den Enkelte ikke alene herige sig ved at give sine productive Kræfter en større Udvikling, men ogsaa ved at gjøre sig en ubillig Fordeel paa Andres Bekostning. Fra hans individuelle Standpunct maa enhver Virksomhed, hvorved han forbedrer sine Kaar, og altsaa forskaffer sig flere Midler til at tilfredsstille sine Fornødenheder, ansees for productiv; men dersom dette skeer paa det øvrige Samfunds Bekostning, dersom dette taber ligesaa Meget, som han vinder, skeer der kun herved en anden Fordeling af Producterne, og Samfundet betragtet som en Heelhed bliver hverken rigere eller fattigere; dersom derimod hans Gevinst maaskee ikke er saa stor som de Andres Tab, maa hans Virksomhed med Hensyn til den Indflydelse, den udøver paa hele Samfundets Tilstand, ansees for forødende. Der er saaledes en tydelig For- skjel imellem Production i privat- og i national-oecono- misk Henseende. Enhver, der ved sin oeconomiske Virk- somhed beriger sig selv, er productiv i privat-oeconomisk Henseende; men for at han paa samme Tid kan være det i national-oeconomisk Henseende, maa han tillige forøge hele Samfundets Sum af Nydelsesmidler. I Almindelighed vil Production i begge disse Hen- seender følges ad. Alle have det samme Formaal med deres oeconomiske Virksomhed, nemlig i et saa rigeligt Maal som muligt at tilveiebringe Midler til at tilfreds- stille deres Fornødenheder, og da Egennytten er den fælleds Drivefjeder for Alle, faaer den en vis Eens- fonnighed i sin Virksomhed; idet Enhver søger at skaffe sig selv den størst mulige Fordeel, bliver det vanskeligt for den Enkelte at berige sig paa Andres Bekostning.