Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

■■ni — 10 Istedetfor at virke skadeligt, vil denne almindelige Egen- nytte i Regelen virke gavnligt; den Enkelte vil kun kunne høste Fordeel af Andre i samme Grad, som det lykkes liam, at gjøre sig selv nyttig for dem, og Alle have saaledes den største Opfordring til at udvikle deres pro- ductive Kræfter saameget som muligt. „Ofte vil man niere virksomt fremme Samfundets Interesse ved at for- følge sin egen, end om det virkelig var Hensigten at fremme hiin“ *). Der er imidlertid betydelige Undtagelser fra denne Regel; det er hyppigt Tilfældet, at Enkelte berige sig. ikke ved at udfolde en nyttig Virksomhed men ved at gjøre sig en ubillig Fordeel paa Andres Bekostning; Tyveri, Bedrageri o. s. v. have jo intet andet Formaal. Under denne Form er det tydeligt nok, at den Enkeltes Fordeel ikke falder sammen ined den almindelige, og Staten har som Retsanstalt den Opgave at forebygge de Onder, som følge af en paa denne Maade vildledet Egen- nytte. I nogle Tilfælde kan Berigelse paa Andres Bekostning finde Sted under Former, hvor dens egent- lige Væsen er mere skjult, fordi den er forbundet med en Production af nyttige Ting, som Producenten imidlertid paa Grund af de særegne Forhold, under hvilke hans Virksomhed befinder sig, kan sælge til en høiere Værdi, end Forbrugerne under andre Omstændigheder behøvede at betale for dem. Det er f. Ex. Tilfældet, naar en Fabri- kant er i Besiddelse af et Monopol, saa at Forbrugerne kun have Valget imellem at betale den Priis for Varerne, som han forlanger, eller at undvære dem. Den Gevinst, han saaledes bringer tilveie, er ingen Maalestok for lians Virk- *} A. Smith: Wealth of Nations. Mac Cullochs Udgave S. 199.