234
sprog, er dette vistnok en Usurpation , som mangler al
oeconomisk Berettigelse, men naar en Nybygger tager et
Stykke øde Land i Besiddelse og ved sit Arbeide forandrer
det til frugtbare Agre, saa ere disse Resultatet af hans Virk-
somhed og tilhøre ham aldeles med samme Ret, som
enhver anden Gjenstand, han har frembragt. Alt er dog til-
sidst kun Naturgjenstande, som ved Menneskets Arbeide
have modtaget en brugbar Form; denne tilhører den, som
har frembragt den; men da den ikke kan skilles fra Stof-
fet, maa ogsaa dette tilhøre ham. Netop det Samme er
Tilfældet med Jorden ; Eiendom af den er saaledes ligesaa
berettiget som al anden Eiendom, og den er tillige ligesaa
nyttig. Dersom Staten ikke anerkjendte den, vilde Ingen
foretage Forbedringer af Jorden; den vilde saaledes for-
blive i en udyrket Tilstand, og vi -vilde ikke være for-
synede med dens Frembringelser, hverken i saa stor Over-
flødighed eller paa saa gunstige Betingelser som nu.