Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

233 en reen Kjærlighed og Broderligliedsfølelse. Dersom denne Forudsætning fandt Sted, vilde deres Forslag være aldeles overflødige, da derved alle de Ufuldkommenheder> som følge med den nuværende Tingenes Ordning, vilde for- svinde af sig selv, og saalænge den ikke finder Sted, kunne deres Reformplaner kun virke skadeligt. — De, som for Alvor stille sig den Opgave at reformere den nuværende Samfundstilstand, bør ikke blive staaende ved de ydre Sider af den ; men de bør angribe den i sin egentlige Grundvold; de rnaae fremkalde den ædle Livsanskuelse, som ikke gjør Opnaaelsen af egoistiske Formaal til Gjenstand for sine Bestræbelser men søger sin Tilfredsstillelse i, endogsaa med Fornegtelse af sig selv, at fremme almindelige for- nuftige Formaal. — Denne Livsanskuelse kan kun frem- gaae af en dyb Religiøsitet, og Intet er mere indlysende, end at man ikke kan fremkalde denne enten ved Statsværk- steder, hvor Alle arbeidefor lige Løn, eller ved kun at gjøre Eiendonimen livsvarig, eller ved aldeles at afskaffe den. Der er en Art af Eiendom, som har været Gjenstand for særegne Angreb, nemlig Eiendom af saadanne Natur- kræfter, som ere bundne til et vist Sted, og saaledes kun tilstede i en vis begrændset Mængde, navnlig Eiendom af Jorden. Man har paastaaet, at en saadan Besiddelse var en Usurpation af en Naturgave, som fra Forsynets Haand var stillet til Alles Raadighed, som ikke var frembragt af Mennesket, og at Eiendonimen altsaa her manglede den naturlige Grundvold, som Frembringelse ved Arbeide ellers giver. Man har imidlertid overseet, at Jorden først bliver et nyttigt Redskab ved at omdannes og' bearbeides af Mennesket, og at det er heri, at Eiendomsretten over den er begrundet. Naar man ved Opdagelsen af en ny Verdens- deel tilegner sig store Landstrækninger alene ved et Magt-