Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

239 kunne disse kun forøges i en arithmetisk; det vil sige, at Befolkningen uafbrudt kan fordobble sig i ethvert Tids- rum af 25 Aar, og altsaa voxe i et Forhold som 1-2-4-8 o. s. V., medens Underholdningsinidlerne derimod i ethvert nyt Tidsrum af 25 Aar kun ville kunne forøges med det samme Beløb, som blev frembragt i det første, altsaa kun voxe i et Forhold som 1-2-3-4 o. s. v. — Befolkningen er saaledes altid udsat for, at dens Antal vil voxe i en saadan Grad, at der vil være et Misforhold imellem den og Mængden af Fødemidler, og dersom den ikke selv med en stor Selvbeherskelse forebygger dette, ville de positive Hindringer træde i Virsksomhed og paa den sørgeligste Maade gjenoprette den tabte Ligevægt. Menneskets Natur hindrer saaledes ikke , at Befolk- ningen og med den Arbeitskräften kan voxe; Hindrin- gerne i denne Henseende ligge udenfor Mennesket, i Van- skeligheden af at bringe de nødvendige Underholdnings- midler tilveie. Om den kan overvindes eller ei, er igjen betinget af, hvorvidt paa den ene Side Capitalen kan voxe i en saadan Grad, at den bestandigt kan sætte det Arbeide igang, som er nødvendigt, for at de kunne bringes tilveie. og hvorvidt paa den anden Side Naturen bestandigt vil yde den samme Understøttelse ved Frembringelsen af dem. — Vi ledes saaledes først til at undersøge, om der muligviis skulde findes Grændser for Capitalens Forøgelse. § 3. Om Grændserne for Capilalens Forøgelse. Da al Capital har sin Oprindelse fra Besparelser, maa dens Forøgelse nødvendigviis være betinget af det Omfang, i hvilket disse kunne finde Sted. — Dette afhænger