Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

243 dets eller Capitalens Forøgelse, maae vi henvende vor Opmærksomhed paa Productionens tredie Grundbetingelse, Naturen, for at undersøge, om den frembyder Forhold, som kunne danne Grændser for Arbeidets Productivitet, og, derved ogsaa for Befolkningens og Capi talens Forøgelse. § 4. Om Grændserne for Medvirkning. Naar man vil bestemme Grændserne for Naturens Medvirkning, maa man skjelne imellem to Gasser al Naturkræfter, nemlig paa den ene Side nogle, som lindes overalt. som ere tilstede i en ubegrændset Mængde, som derfor bestandigt yde os den samme Understøttelse, og som altsaa ikke kunne afgive nogen Hindring for Produc- tionens Forøgelse, og paa den anden Side andre, som ere bundne til visse Steder, og som forsaavidt ere tilstede i en begrændset Mængde. Med Hensyn til disse kan man tænke sig et Punct, paa hvilket de enten aldeles ere op- tagne, saa at de negte os enhver yderligere Bistand, eller dog saaledes optagne. at de kun yde denne paa mindre gunstige Betingelser. Blandt saadanne Naturkræfter henledes Tanken først paa de Metaller, som findes i Jorden, og som vi paa det nuværende Trin af vore Kundskaber kun kunne for- skaffe os ved at tilegne os de Forraad, som gjemmes i dens Skjod. Naar de ere opbrugte, maa enhver yder- ligere Forsyning nødvendigviis ophøre; men det kunde tænkes, at den allerede længe forinden kunde blive mere besværlig, fordi vi, efterhaanden som de lettest tilgænge- lige Lag vare opbrugte, maatte hente dem længere borte og anvende mere Arbeide paa at tilegne os dem, og at dette saaledes bestandigt vilde give et mindre Udbytte. ■ 16*