Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

247 opdyrkede Jorder til Gjenstand for en mere omhyggelig Behandling, kan man vel forøge den Afgrøde, de give, men ikke i samme Grad som man forøger Arbeidet. Saalænge Agerdyrkningskunsten bliver staaende paa samme Udviklingstrin, vil det dobbelte Arbeide ikke give en dobbelt saa stor Afgrøde. Befolkningens Tilvext vil altsaa være forbundet med en Formindskelse ai dens productive Kraft, og dens oeco- nomiskeTilstand vil saaledes blive forværret. Den forøgede Folkemængde vil ikke med den samme Flid og Vindskibe- liglied 1‘orlioldsviis kunne frembringe ligesaa mange Ager- dyrkningsproducter som tidligere den mindre talrige Befolk- ning. og jo mere Befolkningen voxer, desto mere fremtræ- dende vil detteMisforhold blive. Følgerne af denne Formind- skelse af Udbyttet kunne enten træffe Arbeiderne, som nu maae nøies med 1‘ærreForbrugsgjenstande iBetaling for deres Arbeide. eller dersom de ikke kunne eller ville dette, maa nødvendigviis det Overskud, der bliver tilbage og til- falder Capitalens Besiddere, blive mindre: hvem al dem Tabet vil ramme, afhænger af de Omstændigheder, som ordne det indbyrdes Forhold imellem dem, og som først senere kunne blive udviklede; men det er indlysende, at et formindsket Udbytte af Arbeidet maa træfle en ai de Parter, ved hvis forenede Virksomhed det bringes tilveie. For Arbeidenies Vedkommende er der Grændser, under hvilke Arbejdslønnen ikke kan synke, den maa nemlig være istand til at forsyne dem med de Forbrugs- gjenstande, som ere nødvendige for at deres Arbeids- dygtighed kan bevares og deres Antal vedligeholdes. Indtil denne Grændsc kan det træffe dem, men naar den er naaet. maa enhver yderligere Formindskelse