Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

248 nødvendigviis gaae ud over den Andeel, der tilfalder Capitalisterne. Man kunde tænke sig, at Befolkningen kunde tiltage i en saadan Grad, at Arbeiderne ikke frem- bragte Mere end de Forbrugsgjenstande, de selv for- brugte under deres Arbeide; i dette Tilfælde vilde enhver yderligere Forøgelse baade af Capitalen og af Befolk- ningen være umulig. Ricardo, som har givet den fuldstændigste Udvikling af denne Theori, siger: „at Gevinsten vil have en naturlig Stræben efter at falde; thi, som Samfundet og Velstanden skrider frem, vil den større Mængde Fødemidler, som udfordres, erholdes ved Opoffrelse af mere og mere Arbeide“. Han tilføjer: „Denne Gevinstens Stræben eller Gravitation bliver lykke- ligviis gjentagne Gange standset ved Forbedringer i de Maskiner, som anvendes ved Nødvendighedsartiklernes Frembringelse saavelsom yed Opdagelser i Agerdyrknings- videnskaben, som sætte os istand til at opgive en Deel al det forhen udfordrede Arbeide, og derfor forringe Pri- sen paa Arbejdernes fornemste Fornødenhedsartikel“ *). Vi ledes herved til at undersøge, hvilke Forandringer i disse Forhold en videre Udvikling af Menneskets Evne til at beherske Naturens Kræfter vil bevirke. Forbedringer i Agerdyrkningen selv spille en bety- delig Rolle i denne Henseende. De kunne være af en dobbelt Beskaffenhed, enten saadanne, som sætte os istand til at afvinde den samme Overflade et større Udbytte uden nogen tilsvarende Forøgelse af Arbeidet. Herhen liøre et forbedret Sædskifte, Anvendelse af Vexeldrift ) Principles of Political Economy and Taxation. Dansk Oversætt. S. 108.