Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

Forfatter: C.J. Kayser

År: 1857

Forlag: Jacob Lunds Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 520

UDK: 331 Kay gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 540 Forrige Næste
254 større Mængde Gjenstande end tidligere, og paa samme Tid som Forbrugen er blevet saa betydeligt forøget, er Capitalrigdommen tiltaget i et hidindtil ukjendt Omfang. Det er dog indlysende, at dette Resultat vilde have været umuligt, dersom den voxende Befolkning bestandigt havde maattet anvende sit Arbeide paa mindre gunstige Betin- gelser. — Man kunde maaskee sige, at England dog ikke er gaaet saa stærkt fremad som de nordamericanske Fri- stater, og at Fremgangen maaskee vilde liave været langt større, dersom hiint Land havde frembudt en ligesaa stor Overflødighed paa frugtbar Jord som dette. — Det er van- skeligt at have nogen Mening om saadanne Muligheder: dog maa det fremhæves, at Americas hurtigere Fremgang neppe saameget er begrundet i Naturforhold som i Fri- hed for de mange Forhold, som trykke det gamle Europa og hindre en livlig Udvikling. America har en lidet kostbar Statsforfatning; dets Beliggenhed beskytter flet imod fremmede Indfald, og Forsvarsvæsenet foraarsager derfor forholdsviis faa Omkostninger; det er ikke betynget med nogen Statsgjæld. Det americanske Folk er saaledes fritaget for betydelige Udgifter , som tynge paa de euro- pæiske Nationer, og til hvis Bestridelse disse maae an- vende en ikke ringe Deel af Udbyttet af deres Arbeide^ som altsaa gaaer tabt for dem, og hvorved Udviklingen hindres i at gaae saa hurtigt fremad, som det ellers kunde være Tilfældet. Dersom man nærmere vil undersøge, hvilke de Aar- sager ere, som have gjort Tilstanden bedre uagtet Befolk- ningens Tilvext, vil man vel finde, at det for største Delen er Forbedringer i den egentlige Industri, i Institu- tioner og Sæder; men Agerdyrkningen selv har ogsaa bi- draget Sit dertil, om maaskee ogsaa kun i en mindre Grad.