Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger
Forfatter: C.J. Kayser
År: 1857
Forlag: Jacob Lunds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 520
UDK: 331 Kay gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
større Mængde Gjenstande end tidligere, og paa samme
Tid som Forbrugen er blevet saa betydeligt forøget, er
Capitalrigdommen tiltaget i et hidindtil ukjendt Omfang.
Det er dog indlysende, at dette Resultat vilde have været
umuligt, dersom den voxende Befolkning bestandigt havde
maattet anvende sit Arbeide paa mindre gunstige Betin-
gelser. — Man kunde maaskee sige, at England dog ikke
er gaaet saa stærkt fremad som de nordamericanske Fri-
stater, og at Fremgangen maaskee vilde liave været langt
større, dersom hiint Land havde frembudt en ligesaa stor
Overflødighed paa frugtbar Jord som dette. — Det er van-
skeligt at have nogen Mening om saadanne Muligheder:
dog maa det fremhæves, at Americas hurtigere Fremgang
neppe saameget er begrundet i Naturforhold som i Fri-
hed for de mange Forhold, som trykke det gamle Europa
og hindre en livlig Udvikling. America har en lidet
kostbar Statsforfatning; dets Beliggenhed beskytter flet
imod fremmede Indfald, og Forsvarsvæsenet foraarsager
derfor forholdsviis faa Omkostninger; det er ikke betynget
med nogen Statsgjæld. Det americanske Folk er saaledes
fritaget for betydelige Udgifter , som tynge paa de euro-
pæiske Nationer, og til hvis Bestridelse disse maae an-
vende en ikke ringe Deel af Udbyttet af deres Arbeide^
som altsaa gaaer tabt for dem, og hvorved Udviklingen
hindres i at gaae saa hurtigt fremad, som det ellers kunde
være Tilfældet.
Dersom man nærmere vil undersøge, hvilke de Aar-
sager ere, som have gjort Tilstanden bedre uagtet Befolk-
ningens Tilvext, vil man vel finde, at det for største
Delen er Forbedringer i den egentlige Industri, i Institu-
tioner og Sæder; men Agerdyrkningen selv har ogsaa bi-
draget Sit dertil, om maaskee ogsaa kun i en mindre Grad.