Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

255 Naturvidenskaberne have efterhaanden faaet en større An- vendelse her: Forbedringer, ved hvilke man kan afvinde Jor- den et større Udbytte, ere bievne mere almindelige; nye Op- findelser have forsynet os med Redskaber, som i høi Grad gjøreArbeidetlettere; Jorder, som hidindtil ere blevne ansete for ufrugtbare, ere ved en hensigtsmæssig Behandling bievne saaledes forbedrede, at de nu kunne stilles ved Siden af dem, der tidligere vare de bedste . og der udfordres for- holdsviis nu mindre Arbeide til at bringe dette større Ud- bytte tilveie end tidligere. Den agerdyrkende Befolkning udgjør nu overalt en mindre Andeel af den hele Befolkning og „det Korn, som nu frembringes i England med det største Arbeide. bliver frembragt med mindre Arbeide, end det. som for 300Aar siden blev frembragt med det mindste*). Der frembyder sig tilsidst det Spørgsmaal, om der da ingen Grændser gives i denne Retning ? Om vort Herre- dømme over Naturen kan voxe i det Uendelige? De en- gelske Forfattere . som især have beskjæftiget sig med Spørgsmaalet om Menneskeslegtens oeconomiske Fremtid, synes Alle tilbøielige til at betvivle det: de antage, at en- hver Forbedring i Productionen kun vil forhale det Øje- blik, da Naturen ophører at yde os sin Bistand paa lige saa gunstige Vilkaar som hidindtil, fordi Virkningen deraf vil være en saadan Forøgelse af Befolkningen, at det igjen vil blive nødvendigt, at vi inaae tye til mindre gode Jor- der eller til niere kostbare Dyrkningsmaader **). Dette Spørgsmaal staaer paa en Grundvold, hvor en *) Senior: Four introductory lectures on Poiit. Econ. S. 64. **) Ricardo: A. St. S. 80. J. S. Mill.: Poiit. Econ. T. 2. S. 270. Mac. Culloch: Udg. af Wealth of Nations. S. 451. Malthus: Es- say on Population. T. 1. S. 17.