Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

jf»1 KF, 256 sikker Besvarelse er umulig, fordi man i denne Henseende kun kan have Formodninger, som kunne være mere eller mindre sandsynlige. Naar man imidlertid seer hen til de mange aldeles uventede og forbausende Opfindelser, med hvilke den nyere Tid har beriget os, og som stadigt for- øges i en saadan Grad, at det kan synes, at de endnu kun ere i deres første Begyndelse, og naar man fremdeles seer hen til, at Agerdyrkningen, som hidindtil i høi Grad har staaet udenfor dem, ogsaa i den nyere Tid er blevet paa- virket af dem, synes det ikke urimeligt, at Gyændserne for Menneskets Herredømme over Naturen og for den Ud- vikling, han kan give sine productive Kræfter, endnu ere langt fra at være naaede. Spørgsmaalet om der da ikke endeligt gives saadanne Grændser, og om det f. Ex. var muligt, at hele Jorden kunde være ligesaa tæt befolket som den Plet, hvor f. Ex. Kjøbenhavn staaer, ligger saa- langt udenfor Grændserne af vort Omdømme, at det neppc fortjener at paaagtes. — Ingen kan vide, hvilke Opfin- delser, man til den Tid har gjort, og om maaskee ikke alle nuværende Forhold da ville være aldeles forandrede. Man tænke sig f. Ex. — og det ligger aabenbart ikke udenfor Mulighedens Grændser — at, man engang gjorde Opfindelser i Agerdyrkningen, som udøvede en lignende Indflydelse paa denne, som Anvendelsen af den electriske Telegraph har udøvet paa Forsendelsen af Efterretninger. Vi have hidindtil kun beskjæftiget os med de Forhold, som Dyrkningen af den frugtbare Jord frembyder; men der findes desuden andre Naturkræfter, som ere endnu mere absolut begrændsede, og som ogsaa ere af stor Vig- tighed for vor oeconomiske Fremtid, navnlig de Metaller, som findes i Jorden. De Bjergværker, hvorfra disse frem- & W