Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

259 have herfra hentet en Deel af deres Indvendinger imod dem*). Andre gaae vel ikke saavidt men mene dos, at Udviklingen af den kun er et Gode, forsaavidt For- brugen voxer i samme Grad, og at man ved eensidigt at lægge Vægt paa hiin, let kan fremkalde betydelige For- styrrelser i de oéconomiske Forhold **). Da disse An- skuelser deles al Mange, fortjener det at undersøges, hvor- vidt de ere rigtige. Her maa det lørst fremhæves, at Production«! ikke har noget andet Formaal end at forsyne os med Midler til at tilfredsstille vore Fornødenheder, og at den altsaa lørst kan blive for stor, naar vi ikke længere have Brug lor de Gjenstande, som bringes tilveie ved den. Det er indlysende, at dette ikke kan være Tilfældet, saalænge de Fleste ikke kunne tilfredsstille deres Fornødenheder i det Omfang, de ønske, og endogsaa Mange kun leve i de tar- veligste Kaar med Savn paa saamange Ting, som ere nødvendige lor at gjøre Livet behageligt: og at der tvertimod kun er et Middel til at rande Bod paa denne Mangel, nemlig en yderligere Forøgelse af den. — Dersom vi ville tænke os et Individ, som levede uden Forbindelse med Andre, er det klart, at hans Velvære alene vilde afhænge al det Omfang, i hvilket han kunde bringe sine Forbrugsgjenstande tilveie, og at lians Produc- tion ikke kunde være lor stor, saalænge han havde util- fredsstillede Fornødenheder. Aldeles paa samme Maade forholder det sig med det menneskelige Samfund; dette maa ogsaa i sin Hedhed forskaffe sig sine Forbrugsgjen- stande ved sit Arbeide, og der kan ikke være for mange af disse, saalænge vi trænge til endnu flere. *) Sismondi : Nouveaux Princ. d’ écon. polit. **) Malthus: Princ. of polit. Econ. 17*