Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

260 Naar vi saaledes betragte dette Spørgsmaal i sin hele Almindelighed , er det tydeligt nok, at Productionen ikke kan være for stor; men den Maade, paa hvilken den ordnet i det menneskelige Samfund, fremkalder dog nogle særegne Forhold, som idetmindste tilsyneladende stille det noget anderledes. Iler arbeider man nemlig ikke for umiddelbart at tilfredsstille sine egneFornødenheder, men man søger Afsætning for sine Producter hos Andre. Id- byttet af den Virksomhed, man udøver, afhænger saaledes ikke alene af den Mængde af disse, man bringer tilveie. men tillige af Muligheden for at kunne faae dem afsatte paa Betingelser, der idetmindste ikke ere ufordeelagtige. Undertiden kan der udvikle sig en I ilstand, hvor Productionen i enkelt Retning er for stor, hvor der er en større Mængde af en eller flere Slags Varer, end der for Øieblikket kan finde Afsætning paa nogen- lunde gode Betingelser. En saadan Tilstand forer altid betydelige Forstyrrelser med sig. da Driftsherrerne lide store Tab og derfor maae indskrænke deres Produc- tion og afskedige en Deel af deres Arbeidere. Det er denne Tilstand, man har kaldt Overproduction. Naar man nærmere vil betragte den, er det imidlertid let at see. at dens Væsen ikke bestaaer i Frembringelse af for mange Producter. men i en feilagtig Retning af Produc- tionen , som har været misledet og ikke har staaet i dot rigtige Forhold til Samfundets Fornødenheder. — Naar Ar- bejdet er deelt imellem Mange, er det en nødvendig Be- tingelse for et godt Resultat, at alle disse individuelle Bestræbelser samvirke med hinanden, saa at der netop frembringes forskjellige Forbrugsgjenstande i den Mængde Og af (len Beskaffenhed. som Samfundet trænger til. da hele Productionen ellers vilde forfejle sit lormaal. Der-