Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

275 medens Guldets derimod er blevet uforandret — Uagtet altsaa det Forhold y i hvilket en Ting ombyttes imod andre, kan forandre sig paa en dobbelt Maade, vilde det dog være unøiagtigti begge Tilfælde at sige, at den selv havde forandret sin Værdi; det vil være rigtigt at for- beholde denne Udtryksrnaade for de Tilfælde alene, i hvilke Forandringen udgaaér fra den paagjældende Gjenstand selv, og ikke, fra dem, med hvilke man sammenligner den. boni .mH» te Ih .husn!) § i. Om Aarsaeerne lil Gjenslandénes Værdi. .oboßlüii^ir) *»nid 'Ir. *<-hl'hi*.*U! i oiiihh»! si; Aarsagen til at en Gjenstand har Brugsværdi, lig- ger simpelthen i dens Evne til at tilfredsstille menneske- lige Fornødenheder ; Aarsagerne til at den har Bytteværdi, ere derimod mere sammensatte. For at den kan frem- byde denne Egenskab, er det først og fremmest nødven- digt. at den er i Besiddelse af Brugsværdi, da naturlig- viis Ingen vil betale Noget i Bytte for en Gjenstand, som han ikke kan brugo paa en eller anden Mode; men dette alene er dog ikke tilstrækkeligt, der maa nødvendigviis endnu en anden Egenskab til. Den maa desuden til en vis Grad være sjelden, det vil sige, der maa være et Misforhold imellem den Mængde, over hvilken vi kunne raade. og vor Trang til den. — Dersom Naturen aldeles uden nogen Anstrengelse fra vor Side forsynede os med alle Gjenstand« i det Maal, i hvil- ket vi ønskede at bruge dem, vilde al Bytteværdi for- svinde, da der jo ikke kunde være nogen Grund ti] at be- tale en Gjenstand, af hvilken man uden Vanskelighed kunde komme i Besiddelse i sad stor Alængde, som num ønskede. Den atmosphæriske Luft, som netop frembyder denne Egenskab, har derfor ingen Bytteværdi uagtet dens store , . • 18*